Tøfting langer ud efter Kjær

Simon KjærSimon Kjær er ifølge Stig Tøfting ikke pengene værd.
Foto: Scanpix

Stig Tøfting var kendt for en kontant stil på fodboldbanen, og selvom han har lagt støvlerne på hylden, er den konstante stil ikke havnet det samme sted.

I sin klumme i Ekstra Bladet langer den tidligere midtbaneprofil lørdag i hårde vendinger ud efter landsholdsforsvareren Simon Kjær, som stadig har meget at lære ifølge Tøfting.

- Simon Kjær er blevet udskreget til det helt store forsvarstalent, men i min verden har han et godt stykke igen, før han bliver de 90 mio.kr. værd, som han er blevet handlet til, skriver Stig Tøfting og pointerer, hvad det er, Kjær skal lære.

Samarbejdet med Agger halter
- Jeg synes, han laver for mange fejl, virker for nonchalant, for smart og til tider overlegen i sit spil. Han er selvfølgelig stadig ung, men med ballast fra Italien og nu Tyskland, skal han præstere mere overbevisende på landsholdet.

Og det er ikke kun Kjærs egen stil, Tøfting er ude med riven efter. Også samarbejdet med kollegaen i midterforsvaret Daniel Agger får en tur.

- De får ikke stemt af indbyrdes, snakker for lidt sammenligger for langt fra hinanden, og det virker ikke koordineret, hvornår de skal skubbe frem, og hvornår de skal blive tilbage, skriver Tøfting.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også