04-09-10: 20:16 | af: Anders B. Rasmussen
Morten Olsen er godt tilfreds med sine angriberes skarphedMorten Olsen og hans trænerstab var fredag på plads, da Island tabte 1-2 til Norge i Danmarks EM-kvalifikationspulje, og landstræneren var imponeret over hvad han så.
- Det var et godt islandsk hold. Det er altid et løbevilligt hold, sagde Olsen til TV 2 Sporten og tilføjede.
- De har en god generation af unge spillere, hvor de har hentet tre-fire stykker op fra deres U-21-hold, så det er teknisk dygtige spillere. Og de var især i første halvleg langt bedre end Norge, vurderede landstræneren.
Godt forberedt
Dermed har Danmark fået et godt indblik i islændingenes spillestil forud for tirsdagens første EM-kvalifikationskamp.
- Vi er advaret. Alle spillerene så også kampen. Island gik lidt ned til sidst, men spillemæssigt var de en del bedre end nordmændene, lød det fra Olsen.
Landstræneren knyttede også en kommentar til de danskere angribere Nicklas Pedersen, Morten Skoubo og Mads Junker, som i øjeblikket har succes i Holland.
- De er alle sammen skarpe. I øjeblikket har vi de fleste af vores angrebsspillere i Holland, og den hollandske turnering er startet lidt før mange andre europæiske turneringer. Samtidig fik de fleste af dem scoret før de kom hertil, så det er fint, sluttede Olsen.