Capello raser mod engelsk presse

Fabio CapelloFabio Capello har ikke den store respekt for dele af den engelske presse
Foto: Scanpix

Flere skribenter i den engelske presse har i lang tid kritiseret landstræner Fabio Capello efter Englands tidlige exit ved VM i Sydafrika. Nu svarer italieneren sine kritikere igen.

- Når du barberer dig om morgenen, skal du kigge dig i spejlet og spørge, om det du har skrevet om en given person er korrekt, siger Fabio Capello med henivisning til sine kritikere ifølge Sky Sports.

- Jeg kan ikke ændre, hvad folk skriver om mig. Jeg kigger på mig selv, og jeg er sikker på, at jeg gjorde mit arbejde godt, fortsætter den karismatiske italiener.

Sammenligner med egen karriere
Det er langt fra første gang, at den engelske landstræner møder modstand.

- Da jeg begyndte min karriere som spiller, havde jeg mange slemme skader. Da jeg var 20 påstod alle aviser, at jeg var færdig. Men jeg kæmpede hårdt, og jeg blev på toppen. Det er det samme denne gang, siger Fabio Capello.

England fik fredag en optimal begyndelse på EM-kvalifikationen med en sejr på 4-0 over Bulgarien. Tirsdag møder Capellos tropper Schweiz på udebane.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også