Lindegaard: Bedre end en orgasme

Anders LindegaardAnders Lindegaard var stolt og lettet efter sin første optræden på Olsens hold
Foto: Scanpix

Lige som alle andre drenge har Anders Lindegaard drømt om at spille på lands­holdet siden, han var en lille knægt, men da debuten tirsdag aften var vel­overstået, var det en voksen mands ord, der kom ud af munden på keeperen.

- Den her dag, hvor jeg har fået min debut og er blevet bakket fint op i Parken og har fået et "clean sheet," og vi vinder 1-0, det er bedre end en orgasme. Det er fantastisk, sagde Lindegaard til TV 2 Sporten.

Den største dag
Målvogteren fra Aalesund fik først tirsdag morgen besked på, at han skulle erstatte en skadet Thomas Sørensen i målet, da han blev kaldt op på assistenttræner Peter Bondes værelse i landsholdslejren. Dermed havde Anders Lindegaard ikke mange timer til at forberede sig på sin første kamp for Morten Olsen, og det gav naturligvis den 26-årige målmand kriller i maven.

- Jeg gik direkte op på mit eget værelse og kastede noget koldt vand i hovedet. Kiggede derefter mig selv i spejlet og sagde til mig selv, at det her bare ikke blev større, forklarede Lindegaard efter 1-0-kampen mod Island.

Og den tidligere OB-keeper kunne da næsten heller ikke få en bedre debut, for med tre point i den første af otte EM-kvalifikationskampe har Danmark lagt godt fra land.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også