Award: Stem på årets spiller NU!

Dennis RommedahlDennis Rommedahl blev årets spiller ved sidste års Dansk Fodbold Award - men hvem skal have prisen i år?
Foto: Scanpix

Net-afstemningen om årets spiller er slut! Men du kan stemme på din favorit via sms under selve showet


Det er DIG og resten af de danske fodboldfans, der bestemmer.

Hvem skal have den ærefulde pris som årets fodboldspiller, når TV 2 og Dansk Boldspil Union (DBU) er værter for Dansk Fodbold Award 2011 den 7. november direkte på TV 2.

Årets spiller ved Dansk Fodbold Award

2006: Christian Poulsen
2007: Dennis Rommedahl
2008: Martin Laursen
2009: Nicklas Bendtner
2010: Dennis Rommedahl


Et udvalg nedsat af DBU har udvalgt fire nominerede, men det er udelukkende fansene, der kårer vinderen.

Du kan klikke på linket i linkboksen og stemme på din favorit frem til Dansk Fodbold Award den 7. november.

Under selve tv-showet vil du også kunne stemme via sms.

DE NOMINEREDE ER:

CHRISTIAN ERIKSEN, AJAX AMSTERDAM

Football ­ Denmark v BelaFoto: Scanpix

Christian Eriksen er blevet en bærende spiller på A-landsholdet - og var det også på U21-landsholdet ved EM i sommer. Iscenesætter og kreatøren i Danmarks offensive spil med fremragende dribleevner og sparketeknik.

MICHAEL KROHN-DEHLI, BRØNDBY

BjellandFoto: Scanpix

Krohn-Dehli har bidt sig fast i venstre side på landsholdet, hvor den teknisk dygtige Brøndby-spiller huserer foran modstandernes forsvarslinje. Han kan levere den afgørende assist, men han kan også selv sparke bolden i mål fra distancen.

WILLIAM KVIST, STUTTGART

William KvistFoto: Scanpix

Kvist var lederen og styrmanden på FC Københavns midtbane i foråret, og det gjorde han så godt, at han blev opdaget af tyske Stuttgart, der købte den pasningsstærke FCK'er i sommerpausen. I år har William Kvist også fået sit gennembrud på landsholdet, hvor han nu er fast mand.

NIKI ZIMLING, CLUB BRÜGGE

Niki ZimlingFoto: Scanpix

Zimling har haft et imponerende efterår, hvor han har skubbet Christian Poulsen ud af startopstillingen på landsholdet. Her udgør Brügge-spilleren nu den centrale midtbane sammen med William Kvist. Zimling er en løbestærk spiller, der er god med bolden, og som har et fint blik for både at balancere holdet defensivt og at gå med i offensiven på de rigtige tidspunkter.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også