Superligaens bedste er en Dame

Han har målnæse som få, er rap på fød-derne, og nu kan han også bryste sig med titlen som 'Årets Superligaspil­ler.'

26-årige Dame N'Doye fik mandag aften ved Dansk Fodbold Award 2011 overrakt prisen efter igen og igen at have be­vist sit værd som FC Københavns abso­lutte angrebsstjerne.

"Jeg vil bare ønsker jer alle en god aften. Jeg er glad for at være her i Danmark, og jeg er meget glad for at være i FCK," sagde Dame N'Doye til de fremmødte ved Award-showet.

Sidste sæsons topscorer
Dame N'Doye er især blevet kendt for sin styrke i nærkampene, og den senegalesiske spiller har også gentagne gange høstet frugten af sin hurtighed i det offensive spil. Sidste år blev han Superligaens topscorer med 25 fuldtræffere og i indeværende sæson er FCK-profilen noteret for otte mål.

Dame N'Doye, som kom til FC København i 2009, konkurrerede om prisen med William Kvist, Christian Bolaños og Hans Henrik Andreasen.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også