Veteran blev årets kvinde-spiller

Med næsten 180 landskampe er hun den spiller, der har spillet suverænt flest kampe for det danske kvindelandshold i fodbold.

Hun er anfører, og selv om hun efterhånden er blevet 34 år, er hun stadig en af de absolutte stjerner i dansk kvindefodbold.

Nu er Katrine S. Pedersen også årets kvindelige fodboldspiller i Danmark.

"Tak til alle mine medspillere, trænere og min familie - og ikke mindst til kvindelandsholdets sponsor 3F, der har støttet os," sagde Katrine S. Pedersen, da hun fik overrakt prisen ved Dansk Fodbold Award.

Det er en jury nedsat af Dansk Boldspil Union (DBU), der har udpeget Katrine S. Pedersen som årets spiller - blandt andet med den begrundelse, at hun stadig udvikler sig, selv om hun er en etableret og rutineret landsholdsstjerne.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også