Rommedahl: Det bedste mål vandt ikke

RommedahlFoto: Scanpix

AGF-spilleren Søren Berg blev kåret for at have scoret årets mål, da Dansk Fodbold Award blev afviklet mandag aften i Cirkusbygningen.

Men det var ikke den rigtige vinder, mener Dennis Rommedahl, der også selv var nomineret til prisen. Med et glimt i øjet fremhæver han FCK-spilleren Lars Jacobsens lidt heldige scoring mod Cypern.

"Det bedste mål vandt ikke efter min mening. For det var slet ikke nomine­ret. Jeg synes, at Lars Jacobsens mål mod Cypern er årets mål," siger Brøndby-spilleren til sporten.tv2.dk.

"Det er brilliant at udtænke sådan noget. Vi andre var heldige i situationen med de mål, vi var nomineret for, mens Lars vidste, hvad han lavede," forklarer kantspilleren med henvisning til fuldtræfferen, der blev en realitet, da Jacobsen efter syv minutters spil mod Cypern tacklede bolden i nettet i en blød bue.

Dennis Rommedahl måtte selv nøjes med tredjepladsen for sit landskampsmål mod Norge.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også