01-12-11: 17:20 | af: Kasper Højstrup Nielsen, kahn@tv2.dk
Foto: ScanpixDet er efterhånden et par år siden, at fodboldfans har talt om den brasilianske udgave af Ronaldo. Men nu kan de måske få grund til at gøre det igen.
Den tidligere, brasilianske landsholdsstjerne har nemlig accepteret at blive en del af den komité, der arrangerer slutrunden, som samba-landet afholder i 2014.
Den 35-årige angriber, som tidligere har vundet prisen som årets bedste spiller, skal sørge for at slutrunden har et kendt ansigt ud ad til, mens slutrunden forberedes i Brasilien.
Det er folkets VM
"Det er en ære for mig at stå foran denne udfordring, hvor jeg skal forsøge at videregive den brasilianske befolknings optimisme og vise, at vi er glade for at have dette VM i Brasilien," siger Ronaldo.
"Dette er ikke Fifas VM, ikke CBFs (det brasilianske fodboldforbund) VM, ikke regeringens VM. Slutrunden tilhører folket, og de er stolte over at have modtaget det, og de vil tage del i denne slutrunde. Jeg gør det her for folket, for folket har fortjent mit bidrag," lyder det fra den tidligere stjernespiller.
Ronaldo nåede selv at spille 98 landskampe for Brasilien og scorede 62 gange