27-01-12: 11:39 | af: Kristian Eshøj Josefsen, krjo@tv2.dk
Foto: ScanpixMario Balotelli afsoner lige nu fire spilledages karantæne, efter han trådte Tottenhams Scott Parker i hovedet under en Premier League-kamp.
Nu forsvarer den farverige italienske angriber sig ovenpå episoden, der har gjort ham upopulær i dele af det fodboldglade England.
"Jeg er ingen skurk eller nogen voldsom spiller. Jeg har accepteret den, fordi jeg ikke kunne bevise min uskyld. Men jeg prøvede ikke at placere min hæl på Parker," siger Balotelli ifølge det engelske medie SkySports.
Kampens dommer Howard Webb idømte ikke Balotelli nogen straf for episoden, men det engelske fodbold forbund besluttede efterfølgende givet karantæne.
Balotelli scorede i øvrigt det afgørende mål i opgøret mod Spurs, da han i de døende minutter udnyttede et straffespark til resultatet 3-2.