27-01-12: 17:04 | af: Jonas Nyhøj Kristensen, jonk@tv2.dk
Jesper Christiansen er snart på træningsbanen igen hos OBDa resten af holdkammeraterne i OB torsdag rejste på træningslejr i Portugal var det uden målmand Jesper Christiansen, der er blevet ramt af en skade i ryggen.
En scanning fredag har vist, at skaden ikke er alvorlig.
"Jesper Christiansen har pådraget sig et mindre hold i ryggen, der vil blive behandlet hen over weekenden. Det er planen, at han støder til resten af truppen på tirsdag," skriver den fynske Superliga-klub på sin hjemmeside.
Jesper Christiansen er netop vendt hjem til OB efter et ophold i svensk fodbold hos Elfsborg.