07-02-12: 23:02 | af: Ritzau / Mikkel Carøe, mica@tv2.dk
Carsten V. Jensen er godt tilfreds efter træningsturneringFC København tabte finalen i træningsturneringen Copa del Sol i Spanien med 0-1 til Spartak Moskva fra Rusland.
Russerne afgjorde finalen på et direkte frispark efter godt en halv times spil.
"Når man tænker på, at det var fjerde kamp på 10 dage, så var det godt gået af gutterne. Godt arbejde. Vi er glade for, at vi har leveret en ok kamp, og at vi slipper herfra uden skader," siger træner Carsten V. Jensen til fck.dk.
De danske mestre har generelt gjort det godt i Spanien, hvor Carsten V. Jensens mandskab blandt andre slog ukrainske Shakhtar Donetsk i semifinalen.
"Det er også dejligt at se, at spillerne hiver sig selv op og leverer en god præstation efter at have været i træningslejr i så lang tid og have trænet og spillet i mange dage. Og at de hænger i til det sidste mod et stærkt russisk hold," siger Carsten V. Jensen.