EM-stjerne advarer mod Danmark

Arjen RobbenFoto: Scanpix

Det hollandske fodboldlandshold må på ingen måde undervurdere Danmark, når de to lande mødes den 9. juni i Kharkiv i Ukraine ved EM-slutrunden.

Det vurderer et af de hollandske stjernenavne, Arjen Robben.

"Danskerne har et virkelig solidt landshold, som det er svært at spille imod. Det mærkede vi til VM," siger Arjen Robben til Tipsbladet.

Dødsgruppe
Danmark og Holland mødtes også i det indledende gruppespil ved VM i Sydafrika for to år siden.

Her blev Holland sat i gang af et dansk selvmål i anden halvleg, og hollænderne endte med at vinde 2-0.

Ved EM er Holland ud over Danmark havnet i pulje med Tyskland og Portugal.

Arjen Robben mener, at puljen er den klart stærkeste ved slutrunden i Polen og Ukraine.

Blandt EM-favoritterne
Bayern München-spilleren har ikke mindst bemærket den danske indsats i kvalifikationen, hvor Danmark vandt sin gruppe foran netop Portugal.

"De sluttede over Portugal i EM-kvalifikationen. Det siger vist alt," vurderer Arjen Robben.

Han har dog Tyskland som sin EM-favorit sammen med de forsvarende verdens- og europamestre, Spanien.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også