10-02-12: 12:14 | af: Lars Bruun-Mortensen, lamo@tv2.dk
Foto: ScanpixHan er 38 år og nærmer sig sin kamp nummer 900 for Manchester United.
Men Ryan Giggs er endnu ikke blevet for gammel til topfodbold.
Det mener hverken han selv eller den engelske topklub, og derfor har Ryan Giggs nu forlænget for endnu en sæson, som han nu spiller til sommeren 2013.
"Da jeg underskrev min første kontrakt, havde jeg aldrig troet, at jeg ville være i stand til at spille for United i 22 år."
En rollemodel for de unge
"Men jeg føler mig godt tilpas, og jeg ved, at jeg fortsat kan hjælpe med at få holdet til at jagter flere triumfer," siger Ryan Giggs til Uniteds officielle hjemmeside.
Han fik sin debut for United i marts 1991 og har siden vundet 12 Premier League-titler, fire FA Cup-trofæer, tre gange League Cup og været med i to Champions League-triumfer.
Og han er en rollemodel for Uniteds unge spillere, mener manager Sir Alex Ferguson.
"Han er et eksempel for andre spillere i hvert eneste træningspas og i hver eneste kamp," siger Alex Ferguson.
Ryan Giggs er den eneste spiller, der har scoret i hver eneste sæson, siden den engelske Premier League blev indført i 1992.