Fadæse: Barca skuffer igen ude

FC Barcelona's forward PeBarcelonas Pedro måtte bøje sig for Osasuna-spillerne.
Foto: Scanpix

FC Barcelonas stjernemandskab må efterhånden kigge langt efter Real Madrid i den spanske La Primera Division. Lørdag aften tabte Messi og co. med 2-3 ude mod Osasuna. Afstanden er på syv point, og Real har en kamp i hånden.

Allerede i første halvleg grundlagde Osasuna sensationen med to scoringer, der sendte Barcelonas verdensstjerner til pause-te bagud med 0-2 og en gevaldig arbejdsopgave foran sig.

Det var den serbiske angriber Dejan Lekic, der bragte Osasuna foran to gange - først med 1-0 efter blot fire minutter og så 2-0 efter godt tyve minutters spil.

Effektive udskiftninger alligevel forgæves
Barcelona-træner Pep Guardiola tog koncekvensen og skiftede to spillere i pausen. Stamspillerne Carles Puyol og Pedro Rodriguez blev erstattet af de to unge Cristian Tello og Isaac Cuenca.

Den satsning gav i første omgang pote, da Alexis Sanches efter 50 minutter sparkede mestrene i gang med sin reducering til 1-2. Og senere kom unge Tello også på tavlen med en flot scoring.

Men det var en reducering til 2-3, for mellem de to scoringer - da man forventede et endnu hårdere Barcelona-pres - klokkede keeper Victor Valdes dog gaveldigt i det og forærede bolden til Osasuna-angriberne, der endte med at spille Raul Garcia fri foran mål.

Gyserafslutning faldt ud til Osasunas fordel
Barcelonas Alexis Sanchez havde faktisk udligningen i nettet knap ti minutter før tid, men linjedommeren vinkede med flaget og målet blev anulleret på en marginal offside.

I kampens absolut sidste minut fik Cesc Fabregas chancen dybt inde i Osasunas forsvar, men Osasuna-keeper Andrez Fernandez reddede på stregen og sikrede Pamplona-klubben sejren på 3-2 over stjernerne fra Barcelona.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også