03-06-07: 00:04 | af: Anders B. Rasmussen
Det så lige så godt ud to minutter før tid. Danmark havde udlignet Sveriges 3-0-føring, men så slog Christian Poulsen en modstander i maven, blev udvist, Sverige fik straffespark, en dansk tilskuer overfaldt dommeren, og kampen blev afbrudt i utide.
"Det slår klik for mig, og jeg slår ham. Jeg vil gerne undskylde over for holdkammeraterne og tilskuerne. Det er det dummeste, jeg nogensinde har gjort. Morten Olsen sagde bagefter til mig, at sådan noget ikke må ske på det her niveau, og jeg kan kun give ham ret," sagde Christian Poulsen.
"Det sker på et tidspunkt, hvor vi har hentet svenskernes føring og er ovenpå. Jeg kan ikke forklare det," sagde Christian Poulsen, der dog ikke følte sig ansvarlig for, at en tilskuer i frustration over straffesparket løb ind på banen og overfaldt kampens dommer, Herbert Fandel.