03-06-07: 16:35 | af: Ingrid Mackay
Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, holdet først møde på fredag for at afgøre, hvad konsekvenserne skal være af overfaldet på dommeren i lørdagens EM-kvalifikationskamp mellem Danmark og Sverige i Parken. Det skriver den svenske avis Expressen.
"På fredag mødes disciplinærkomitéen. Grunden til, at der ikke bliver truffet en beslutning før da, er, at man må høre alle parters version af, hvad der skete," siger en højtstående person i UEFA's presseafdeling til avisen.
Dommeren afbrød kampen efter overfaldet, selv om der kun var få minutter igen, og det er sandsynligt, at Danmark dømmes som taber af kampen. Stillingen ved afbrydelsen var 3-3, men Sverige havde netop fået tilkendt et straffespark.