Hop til indhold


DBU tror stadig på EM til landet

Voldsepisoden under lørdagens EM-kvali­fikationskamp mod Sverige, hvor en til­skuer angreb kampens dom­mer, har givet dansk fodbolds image skrammer uden for landets grænser, men Dansk Boldspil Union tror stadig på et kommende værtskab ved EM.

"Det giver os nogle ridser i lakken, men jeg tror ikke det vil få afgørende indflydelse på vores mulighed for at afholde fremtidige store arrangemen­ter, der vil vi stadig have en høj stjerne hos UEFA," siger DBUs general­sekretær, Jim Stjerne Hansen til TV 2 Sporten.

Også kulturminister Brian Mikkelsen erkender at dansk sport har lidt skade.

"Det er klart at vi ikke skal have mange af disse episoder før det pletter. Det er jo episoder som denne, der bliver vist igen og igen på BBC og CNN," siger en trods alt fortrøstningsfuld minister.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm Nyhedsagent

Annonce:

Se også