Dalgaard: Det er bare dejligt

Det var egentlig Randers FC's nyindkøbte frontduo, Søren Ulrik Vestergaard og Bédi Buval, som efter planen skulle komme i målscorernes roller i onsdag aftens lokalopgør mod Viborg. Men i stedet blev det Thomas Dalgaard, der stjal al opmærksomheden. Den høje angriber blev sendt på banen midt i anden halvleg og med to mål inden for de sidste ti minutter blev den tidligere Silkeborg-spiller matchvinder.

"Det er bare dejligt, lød den umiddelbare kommentar fra hovedpersonen.

"Der skal være nogen til arbejde for det, men der skal jo også være nogen til at putte den i kassen, analyserede han.

Og netop den 'begrænsede' arbejdsindsats er Dalgaards varetegn - på godt og ondt.

"Sådan var også lidt i Silkeborg. De mener måske ikke, at jeg arbejder nok for det. Så de er lidt efter mig," sagde målscoreren med et smil og tænkte allerede frem mod søndagens opgør i Lyngby.

"Jeg bliver lidt skuffet, hvis jeg ikke starter inde. Det gør jeg altid, når jeg starter på bænken.

På trods af onsdagens to mål skal angriberen dog ikke forvente en plads i startopstillingen.

"Jeg går med nogle tanker om det, men dem holder jeg for mig selv, meddelte Randers-træner Colin Todd.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også