12-10-11: 09:52 | af: Lars Bruun-Mortensen
Foto: TV 211 vinderne skal op på scenen i Cirkusbygningen og hyldes, når TV 2 og Dansk Boldspil Union (DBU) den 7. november afholder Dansk Fodbold Award for sjette gang.
Her får de - ud over æren og klapsalverne fra salen - en særlig statuette af bronze.
Statuetten hedder "Saksespark", som er lavet af den 75-årige kunstner Keld Mosehold Jørgensen, og som er blevet brugt ved alle Dansk Fodbold Award-shows siden første gang i 2006.
Bolden i centrum
"Jeg vil med statuetten gerne illustrere, at fodbold i bund og grund er et enkelt spil, der er let forståeligt, men at det samtidigt er yderst dramatisk. Statuetten er i fuld bevægelse - bevægelse er noget, vi oplever før og efter - og den er i fuldendt balance med bolden i centrum," siger Keld Moseholm Jørgensen.
"Det er vel mange spilleres drøm, hvad enten legen med bolden er i serie 4 eller på landsholdet - at kunne udføre en sådan fuldendt bevægelse, hvor alt går op i en højere enhed, og efterfølgende mærke glæden ved at det lykkedes strømme gennem kroppen," siger Keld Moseholm Jørgensen til sporten.tv2.dk
Du kan læse mere om kunsteren bag Dansk Fodbold Award-statuetten på Keld Moseholm Jørgensens egen hjemmeside - moseholm.dk