Kasi-Jesper: Bevar FCK Håndbold

Jesper NielsenJesper Nielsen håber på Don Ø ikke smider håndbolden i skraldespanden
Foto: Scanpix

Jesper Nielsen, bedre kendt som Kasi-Jesper, krydser fingre for, at FCK holder fast i håndbolden.

FCK har meldt ud, efter torsdagens syngende lussing af et underskud, at holdet vil overveje at trække sig ud af håndbolden.

Lokalopgør som Kiel og Flensburg
Som bagmand for storsatsende AG Håndbold håber Jesper Nielsen dog på, at der vil blive masser af lokal rivalisering mellem de to klubber i fremtiden.

"Det passer ikke særlig godt ind i mit projekt, hvis FCK skulle vælge at droppe håndbold," siger Jesper Nielsen til Ekstra Bladet.

"Min drøm er, at vi i København skal have nogle klassiske lokalbrag, som det er tilfældet mellem Kiel og Flensburg i Bundesligaen."

Håndbold bliver brugt som syndebuk
Jesper Nielsen mener endvidere, at flere klubber bruger håndbolden som syndebuk.

"Jeg håber Don Ø & co. fortsætter på håndboldfronten. Når alt tages i betragtning, kan jeg indimellem godt få det indtryk, at håndbolden bruges som syndebuk for de selskaber, der også har fodbold på programmet," mener Jesper Nielsen.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også