20-11-09: 12:24 | af: Lars Fink
Kristine Lunde-Borgersen er klar til at juble for Norge ved VMViborgs Kristine Lunde-Borgersen fik en af de sidste fire pladser i Norges VM-trup til turneringen i Kina.
En belastningsskade i knæet havde ellers truet nordmandens VM-drømme, men hun regner med at være tilbage ved fuld styrke.
"Jeg kan spille ved fuld styrke, men jeg er jo ikke i topform. Det må jeg så spille mig til," siger Kristine Lunde-Borgersen til tv2.dk, og glæder sig til turneringen i Kina, hvor målsætningen er klar.
Skal kæmpe med om medaljer
"Vi skal helt sikkert kæmpe med om medaljer."
I kampen om medaljer kan det sagtens være Danmark, som nordmændene kommer til at kæmpe med, mener Kristine Lunde-Borgersen.
"Det er svært at sige, hvor langt de kan nå, men de er et godt hold. Held vil selvfølgelig spille ind, men de kan godt komme med i toppen," vurderer den norske Viborg-profil.