FCK-fløje tvivler på AG-fremtid

Tommy AtterhällFCK-fløjen Tommy Atterhäll bliver næppe en del af AG København
Foto: Scanpix

FCK Håndbolds to hurtige fløjspillere Tommy Atterhäll og Fredrik Lindahl bliver med al sandsynlighed ikke en del af det kommende AG København.

Den nye storklub er i fuld gang med at sammensætte truppen til næste sæson, men hverken Atterhäll eller Lindahl er blevet tilbudt en forlængelse af deres kontrakter med FCK, der udløber til sommer.

"Jeg regner ikke med at spille for AG København. Jeg har snakket lidt med klubben, og jeg tror ikke, jeg er med i deres planer til næste sæson. Jeg tror bare, de vil have anderledes spillere. Nu har de købt Hundstrup, og så tror jeg, de vil satse på ham. Sådan er det jo i håndbold," siger Tommy Atterhäll til TV 2 Sporten.

Uvis fremtid for dem begge
Samme svar lyder fra Fredrik Lindahl, der ikke er blevet kontaktet af klubben.

"Nej, jeg bliver ikke en del af AG København. Det føles ikke sådan i hvert fald. Min kontrakt løber ud til sommer, og jeg tror bare ikke, det bliver til mere. Det er, hvad jeg har hørt," siger Fredrik Lindahl til TV 2 Sporten.

Ingen af de to fløje ved endnu, hvor de fortsætter karrieren.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også