Penge på vej til ny multiarena

Pressemøde hos AG KøbenhavnSkal Don Ø og 'Kasi-Jesper's håndboldsamarbejde AG København spille i en ny multiarena i København? Overborgmester Frank Jensen (A) er i hvert fald klar med penge til projektet
Foto: TV 2

Efter mange års snik og snak om en multiarena i København ser det ud til, at der er ved at komme kød på planerne.

Københavns overborgmester Frank Jensen (A) står klar med en pose penge, der skal bruges på en ny hjemmebane for håndboldsatsningen AG København.

"Vi er i konkrete forhandlinger, men jeg kan ikke sige noget om, hvornår der er afsluttet, for det er noget, der foregår lige i øjeblikket," siger Frank Jensen til TV 2 Sporten.

AG tror på 10.000 tilskuere
"Jeg håber, vi kan fuldføre vores målsætning om en multiarena, der også kan danne grundlag for et håndboldhold inden for herrehåndbolden, der har meget store ambitioner," siger overborgmesteren.

Det kommende AG København er overbevist om, at klubben vil kunne tiltrække op mod 10.000 tilskuere til sine hjemmekampe.

"Vi vil vise, at man også i Danmark - ligesom man kan i Tyskland - kan fylde en arena med 10.000 tilskuere. Det er det, vi går efter," siger direktør i AG Håndbold, Torben Schou Malmros, til TV 2 Sporten.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også