Nikolaj Jacobsen hjælper Pytlick

Danmark - ØstrigJan Pytlick var ikke tilfreds med indsatsen i testkampen mod Slovenien
Foto: Scanpix

Kvindelandsholdstræner Jan Pytlick udtog i dag sin første landsholdstrup i 2010, og samtidig forstærkede han sit eget trænerteam ved at indkalde Nikolaj Jokobsen som hjælpetræner.

"Nikolaj skal ind og give nogle input til spillet omkring vores stregspiller. Vi har analyseret os frem til efter VM, at vi skal være skarpere i den del af spillet," siger landstræner Jan Pytlick til tv2.dk

Nikolaj Jacobsen er til daglig assistentræner i herreligaklubben Bjerringbro-Silkeborg. Han nåede som aktiv spiller 139 landskampe for Danmark på venstre fløj.

Inspiration før hjemmebane-EM
I slutningen af marts starter Pytlick og kvindelandsholdet forberedelserne til EM på hjemmebane, som afvikles til december.

I de forberedelser kommer Nikolaj Jacobsen nu til at spille en rolle som inspirationskilde for det danske angrebsspil.

"Jeg synes, Nikolaj er rigtig dygtig på den del af spillet, og det er godt med inspiration andre steder fra," siger landstræner Pytlick, der ellers vil prioritere forsvarsspillet i en stor del af sine træningspas i det sydfynske.

Fløjspiller som stregtræner?
Håndboldkyndige læsere vil måske undre sig over, at Nikolaj Jacobson, som selv var specialist på venstre fløj, nu skal agere specialist på stregspillet. Pytlick forklarer:

"Nikolaj har spillet nede i Kiel under den serbiske træner Zvonimir Serdarusic, og han er en af de bedste trænere i verden på stregspillet. Der har Nikolaj gjort sig nogle rigtig gode tanker om spillet med stregen, og det kunne være spændende, hvis landsholdet blev del af de tanker," siger landstræneren til tv2.dk.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også