28-04-10: 10:21 | opd. 28-04-10: 16:28 | af: Miriam Kjer
Foto: ScanpixDen østrigske storklub Hypo Niederösterreich er tæt på at få en aftale i hus med fløjspilleren Gitte Aaen.
Klubben bekræfter over for tv2.dk, at man jagter danskerens underskrift og formentlig får den i næste uge.
"Vi er interesseret i at give hende en kontrakt i næste sæson. Hun er en værdifuld fløjspiller, og vi står og mangler en erstatning for to af vores venstre fløje," siger generalsekretær i Hypo, Dieter Heger, til tv2.dk og tilføjer:
"Hun har som sagt ikke skrevet under på noget endnu, men det bliver måske i næste uge."
Bekræfter forhandling
Gitte Aaen, der forlader Viborg HK til sommer, bekræfter overfor TV 2 Sporten, at hun forhandler med Hypo, men hun ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.