04-07-10: 18:35 | af: Allan Rossen
Anja Andersen vælger at se de positive i Popovics afskedMens hele håndbolddanmark begræder Bojana Popovics afsked med Viborg HK, så er reaktionen overraskende positiv fra hendes tidligere træner Anja Andersen.
- Jeg synes, at det er sundt, at man ind imellem får renset lidt ud. Jeg ser mange danske talenter, så jeg forventer mig stadig meget af den danske liga for kvinder, siger Andersen til tv2.dk
Anja Andersen erkender dog, at det er en stor profil, der nu forlader landet.
- Hun har været en af de største, hvis ikke den største, angrebsprofil, vi har haft i dansk håndbold.
Spottet på TV
Det var Anja Andersen, som i 2002 hentede Bojana Popovic til Slagelse og dansk håndbold. Andersen spottede Popovic, da hun sappede på TV'et hjemme hos sine forældre i Ebeltoft.
- Nu var jeg så heldig at træne hende i mange år. Jeg skulle som træner finde ud af, hvordan jeg kunne lære hende nogen af de ting, som jeg selv kunne finde i spillet med bolden, fortæller Anja Andersen.
Flot, Viborg
Bojana Popovic skiftede fra Slagelse til Viborg i 2007, hvor hun stadig havde to år tilbage af kontrakten. At klubben alligevel lader stjernen smutte før tid, møder anerkendelse fra Andersen.
- Jeg synes det er rigtig flot af Viborg, at de viser den forståelse. Det varmer mit hjerte at se, at der er plads til det. Det fortæller også, hvilket fantastisk klub Viborg må være at spille i, siger den tidligere FCK-træner.
Næste gang Anja Andersen spotter Bojana Popovic på TV, bliver det i kamp for den montenegrinske mesterklub Buducnost, som bliver stjernens nye arbejdsgiver.