AaB henter landsholdsspiller

AaB Håndbold har tirsdag sikret sig den islandske landsholdsspiller Ingimundur Ingimundarson, der skifter til Danmark fra tyske GWD Minden.

- Ingimundur har været en af de vigtigste spillere på det islandske landshold i de seneste år. Med tilgangen af en stærk spiller som ham, er truppen til sæsonen 2010/11 komplet, og vi står nu godt rustet til udfordringerne i Champions League og i den hjemlige liga, siger sportsdirektør Jan Larsen i en pressemeddelelse fra klubben.

Ingimundur IngimundarsonFoto: AaB

30-årige Ingimundarson er noteret for 77 landskampe for Island, og har blandt andet vundet sølv ved OL i Beijing og bronze ved det seneste EM.

Flere gode nyheder
Samtidig har Nordjysk Elhandel forlænget sit hovedsponsorat med AaB Håndbold for den kommende sæson.

- Vi er utroligt glade for at have så stærk og engageret en hovedsponsor som Nordjysk Elhandel, der nu fortsætter sit hovedsponsorat på fjerde sæson, siger Jan Larsen.

AaB Håndbold er forsvarende danske mestre.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også