HC Odense forstærker højre back

HC Odenses håndboldkvinder har forstærket sig med den 23-årige kroatiske højre back Petra Vrdoljak.

Hun kommer til HC Odense fra den kroatiske klub Lokomotiva Zagreb, hvor hun blandt andet har været med til at vinde den kroatiske pokalturnering.

Petra Vrdoljak, som har skrevet under på en etårig aftale med fynboerne, har også en fortid i Hypo Niederösterreich.

En fysisk stærk spiller
- Petra Vrdoljak er en fysisk stærk spiller, som er 190 cm høj og venstrehåndet. Petra har A-landskampe og diverse ungdomslandskampe for Kroatien på cv'et, siger talent og udviklingschef i HC Odense, Jan Larsen.

- Jeg valgte HC Odense, fordi det er en klub, som har mange unge spillere, der stadig kan udvikle sig og jeg tror vi kan gøre det godt i den kommende sæson, siger Petra i en pressemeddelelse fra klubben.

- Jeg regner med at udvikle mine håndboldevner, og jeg vil gøre alt for at hjælpe holdet med, at vinde så mange kampe som muligt.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også