27-01-12: 19:27 | af: Jonas Fjordside, jofj@tv2.dk
Foto: ScanpixUlrik Wilbek og det danske landshold har gjort det igen. Spillet sig i en stor finale. Det skete med en sejr på 25-24 i en sand gyser mod Spanien.
"Puha, det var en hård kamp, de dækker fantastisk op, men det gør vi også. Det var en forsvarskamp, hvor begge hold gode forsvarsmæssigt," siger Ulrik Wilbek til sporten.tv2.dk efter kampen og uddyber:
"Jeg mente inden kampen, at vi havde gode chancer for at vinde kampen. Vi fører også stort, så kommer de igen. Heldigvis har vi Lauge til at løbe mod mål. Han spiller helt fantastisk," lyder det fra Wilbek, der giver følgende forklaring på, hvorfor det er lykkedes for Danmark at komme igen i turneringen, hvor det ellers så helt sort ud.
"Held - og så er vi blevet gode op gennem turneringen."