Kommentar: Talentets triumf

27-01-12: 22:08 | af: Bent Nyegaard, TV 2 Sportens håndboldekspert i Beograd

Foto: Rikke Madsen / TV 2

Dansk herrehåndbold kan ikke få finaler nok.

I endnu et vanvittigt drama lykkedes det for Wilbek og hans drenge at sikre endnu ét af slagsen, da Spanien blev besejret med den mest mulige margen.

Fra starten virkede spillerne meget nervøse og måtte se modstanderen sikre sig en relativ let firemålsføring.

Wilbek reagerede hurtigt og fik sat mere skub og initiativ i sit hold, og i de næste cirka 35 minutter så Rasmus Lauge og hans venner sig ikke tilbage.

Forsvarsfight
3-7 blev vendt til 17-12, og det hele så ud til at skulle blive en tidlig fri fra arbejde fredagsudflugt, men så kom de spanske favoritter tilbage og sikrede det drama, der som en igle klæber sig det her danske vidundermandskab.

Endnu en gang havde Mikkel Hansen & Co det svært angrebsmæssigt, hvor spillerne aldrig rigtig vænnede sig til det offensive spanske forsvar.

Til gengæld blev det en veritabel forsvarsfight, og her var der mange opmuntringer. Midteraksen med Kasper Nielsen og skiftende Toft-brødre hang fortrinligt sammen. Jeg noterer med glæde, at Henrik Toft allerede nu har fået så megen international erfaring, at han på ingen måde er en svækkelse.

På backs gav Mikkel Hansen og Thomas Mogensen dem ikke meget efter.

Lauge hinsides det normale
Niklas Landin fik aldrig den indflydelse, jeg havde regnet med. Det meget defensive udgangspunkt gjorde det selvfølgelig ikke lettere, men den unge mand havde bare ikke lige det ekstraordinære denne fredag.

Ekstraordinær var til gengæld Rasmus Lauge, Mikkel Hansen og Ulrik Wilbek. Hvad supertalentet Lauge præsterede i dette drama, var hinsides al normal tankegang. Hans skud er nu på internationalt niveau og den stakkels Sierra i det spanske mål så kun røgen, når BSV-spilleren bombede løs.

Mikkel Hansen kunne - som i de fleste andre kampe her i Serbien - ikke få sit skud til at fungere, men I guder hvor han spillede formidabel håndbold, når han på bedste Messi-maner fandt boldveje, som ingen troede muligt. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, at han stadig kan skyde forbi en mur på et frikast efter tid.

Forkert valg på venstre fløj
Wilbek fortjener også stor ros. Taktisk var hans hold rigtig godt indstillet, og da det kneb med nervøsiteten i startfasen, ordnede han det hurtigt med en velvalgt time-out.

Han prøvede konstant, om han kunne tilføre angrebsspillet lidt ekstra med Kasper Søndergaard, men uden at det gik ud over for megen rytme.

At det ikke lykkedes at få Skjern-spilleren i gang, skal den gode Wilbek ikke høre noget for.

Eneste Wilbek-disposition, jeg var aldeles uenig i, var vagtskiftet på venstre fløj.

Denne finale var endnu en cadeau til dansk håndbold og talentudviklingen. At en 20-årig knøs kunne spille en så afgørende rolle i en så ultimativ svær kamp siger noget om dansk herrehåndbold og talenternes muligheder.

Tillykke Danmark.