Sverige håber på dansk nederlag

SverigeFoto: Scanpix

Der er ingen nordiske broderskabs­følelser, når det danske landshold spiller EM-finale mod Serbien søndag eftermiddag.

For hos Sverige, som danskerne slog på vej mod finalen, krydser man nemlig fingre for, at de danske herrer løber ind i en lussing mod serberne.

"Vi håber selvfølgelig, at Danmark ikke vinder," siger den svenske landstræner Staffan Olsson til Dagens Nyheter.

Nemmere kvalifikation
Årsagen er den simple, at en dank EM-triumf umiddelbart vil betyde den sværeste OL-kvalifikationspulje for det svenske landshold.

Vinder Danmark guld kommer Sverige nemlig i pulje med Makedonien, Ungarn og Brasilien.

Bliver det til dansk sølv, kommer Sverige derimod kun op mod en enkelt europæisk modstander - Kroatien. Derudover bliver modstanderne Japan og Chile.

Det er de to bedste hold i hver pulje, der kvalificerer sig til sommerens OL i London.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også