29-01-12: 09:46 | af: Mikkel Carøe, mica@tv2.dk
Foto: ScanpixDet danske herrelandshold er en magtfaktor i håndboldverdenen i disse år, men sådan har det langt fra altid været. At Danmark er i én finale til et stort mesterskab er en sjælden begivenhed, og det er blot fjerde gang i historien, det sker.
Her et overblik over de forrige tre gange Danmark har været i finalen ved EM eller VM.
VM-finalen 1967 - Danmark-Tjekkoslovakiet:
Det danske landshold tabte finalen ved slutrunden i Sverige med 14-11 til Tjekkoslovakiet. Blandt profilerne på holdet var Jørgen Vodsgaard, Bent Jørgensen, Verner Gaard, Arne Andersen og den stærke målmand Erik Holst, der holdt Danmark inde i kampen i finalen.
EM-finalen 2008 - Danmark-Kroatien:
Danmark vandt EM-finalen over Kroatien med 24-20, og det første og hidtil eneste guld blev sikret. Kasper Hvidt, Lars Christiansen og Michael V. Knudsen var nogen af de bedste spillere for Danmark i turneringen. Slutrunden blev afviklet i Norge, og der var stor opbakning til det danske hold.
EM-finalen 2011 - Danmark-Frankrig:
Danmark blev besejret af Frankrig med 37-35 i finalen efter forlænget spilletid. Mikkel Hansen spillede en stor finale for Danmark, og han blev også topscorer ved slutrunden i Sverige med 68 scoringer.
Danmark spiller den fjerde finale gennem tiden klokken 17.00 mod Serbien - se den direkte på TV 2 eller følg den i liveopdateringen.