30-01-12: 07:44 | af: Miriam Kjer, mikj@tv2.dk
Foto: ScanpixMed søndagens store EM-triumf er det danske herrelandshold nu sikker på deltagelse ved sommerens OL i London.
Dermed slipper spillerne for at skulle igennem kvalifikationskampe til legene.
"OL-deltagelsen er en bonus for os," siger landstræner Ulrik Wilbek.
Det er hans rød-hvide spillere enige i. Det vækker stor glæde at få lidt ekstra sommerferie.
"Vi kom faktisk først i tanke om det, da vi skulle ind til medaljeceremonien. Så der røg humøret lige lidt ekstra op, fordi det er dejligt at være sikker på deltagelsen," forklarer Kasper Søndergaard.
OL afvikles fra den 27. juli til den 12. august.