30-01-12: 18:06 | af: Lars Fink, larf@tv2.dk
Foto: ScanpixDen anerkendte franske sportsavis L'Equipe har nærstuderet EM-slutrunden og har fundet de spillere, der har toppet og floppet i Serbien.
Og der er dansk på toppen af slutrunden, hvor Mikkel Hansen roses for sine håndboldevner i den danske guldtriumf.
Udover danskeren er Serbiens målmand Darko Stanic og den makedonske målsluger Kibril Lazarov med på top-listen i avisen.
På flop-listen ligger nogle af de spillere, der ofte nævnes som nogle af verdens bedste.
Franskmanden Nikola Karabatic, kroaten Ivano Balic er på den franske avis' flopliste sammen med tjekken Filip Jicha.
Avisen hæfter sig især ved, at den franske kaptajn nærmest var fraværende i Serbien med bare ni mål.