03-02-12: 19:56 | af: Mikkel Carøe, mica@tv2.dk
Mikkel Hansen er den største stjerne i Gigantium i weekendenDer bliver masser af profiler at holde øje med, når TV 2 lørdag sender pokalturneringens finalestævne Final Four direkte fra Gigantium i Aalborg.
I alt 11 spillere, der for en cirka uge siden deltog ved EM i Serbien kan få spilletid.
Islændingene, svenskerne og nordmændene skuffede alle ved EM, hvorimod AG Københavns Hansen-trekløver som bekendt kunne fejre den helt store triumf - og måske netop fejringen har givet et par tømmermænd, der skal ud af kroppen.
AG København: Mikkel Hansen, Henrik Toft Hansen og René Toft Hansen (Danmark), Niclas Ekberg (Sverige), Arnór Atlason og Gudjón Valur Sigurdsson (Island)
Aalborg Håndbold: Jonas Larholm og Johan Jakobsson (Sverige), Ole Erevik og Håvard Tvedten (Norge)
Nordsjælland Håndbold: Ólafur Gudmundsson (Island)
Lørdag spiller AG København mod Ajax i den første kamp, mens Aalborg Håndbold møder Nordsjælland Håndbold i den anden kamp. Følg opgørene fra klokken 14.10 på TV 2.