03-02-12: 21:40 | af: Mikkel Carøe, mica@tv2.dk
Trine Troelsen var meget ærgerlig efter FCM var blevet udspillet mod LarvikFCM's Trine Troelsen var i det triste hjørne, da hun blev interviewet efter nederlaget på 22-26 til norske Larvik i Champions League.
"Det var ikke særligt sjovt, jeg synes, at vi bliver kørt lidt over. De straffer os med det samme, når vi laver en fejl, og vi når aldrig rigtigt op på dem," siger Trine Troelsen til TV 2 Sport.
"Vi kan ikke rigtigt komme op på dem. Vi kan ikke rigtigt komme igennem i angrebet. Og jeg synes, vi sejler lidt i forsvaret. Og vi kommer bare ikke til så mange chancer, så er det rigtigt svært at vinde kampen," fortsætter bagspilleren, der lavede fem mål i kampen.
Kampen mod Larvik var den første i Champions Leagues mellemspil, og danskernes rolle er langt fra udspillet. I næste runde skal FCM en tur til Györ.