04-02-12: 16:12 | opd. 04-02-12: 17:38 | af: Jonas Fjordside, jofj@tv2.dk i Gigantium
Foto: ScanpixAalborg har fordel af hjemmebanen, når der skal dystes om en plads i pokalfinalen. Kampen står mod Nordsjælland, der blandt andet har elimineret Niklas Landins BSV på vejen.
Hvem sikrer dig en plads i Final4-finalen søndag? Følg med LIVE herunder.
HUSK AT TRYKKE F5 FOR AT OPDATERE!
SLUT: Aalborg vinder 22-19
18-21: Aalborg i angreb.
18-21: Cirka to minutter igen. Aalborg oppe med tre. Nordsjælland er kommet godt igen, men er det for sent?
17-21: Der har været intense perioder i kampen, men ikke så meget smuk håndbold. Så er det jo godt at Hans Christian Lund og Magnus Bramming fra Nordsjælland kan diske op med lidt lækkerier. Stidsaflevering i blinde ud til fløjen, der scorer sikkert.
15-20: Johan Jakobsson slynger læderet ind i det lange hjørne, og da Erevik angrebet efter disker op med en klasseredning, ligner det nu en Aalborg-sejr. Der er seks minutter igen.
15-19: Jonas Larholm giver den måske lige rigeligt gas, da han bliver hevet i af Nordsjællands forsvar. Han ender med at kaste sig til gulvet. Forsvaret mener klart, at han overreagerer. Alt imens får udeholdet halet yderligere ind.
13-19: Der bliver pyntet lidt på resultatet. Den islandske EM-spiller Gudmundsson scorer et flot mål. Der skal dog mere tempo på, hvis Nordsjæland skal komme igen i kampen. Stadig for mange tekniske fejl og afbrændere. De kan være glade for, at heller ikke Aalborg-spillerne ser for skarpe ud.
12-19: Nordsjælland får scoret i undertal, men Aalborg styrer ellers løjerne. Bagersted laver sit femte mål i kampen. Anden halvlegs bedste spiller.
11-18: Udvisningerne kan ende med at koste Nordsjælland en ordentlig øretæve. Endnu en rammer udeholdet, og Aalborg fortsætter med at score.
11-17: Snart halvvejs i anden halvleg, og Bagersted gør det igen-igen. Aalborg er i overtal og spiller disciplineret og solidt.
11-16: Jacob Bagersted bringer med en befrier for Aalborg, der ellers begyndte at se temmelig stressede ud. Kampen udvikler sig til en rodet affære, men ikke desto mindre intens og seværdig.
11-15: Aalborg har ikke fundet spillet fra første halvleg. Det skyldes ikke mindst Nordsjællands nummer ti, Hans Christian Lund, der svirrer som en arrig hveps om Aalbrogs playmaker.
10-15: Nu er der udvisninger over det hele. Aalborg har to spillere udenfor og Nordsjælland en enkelt. Jakobsson er seneste mand, der er blevet anvist en plads på bænken i to minutter.
9-15: Jonas Larholm bliver trykket hårdt i gulvet. Bagspilleren bliver liggende på ryggen, og må behandles bagefter. Han er på benene igen.
9-15: Seks minutter skulle der gå af anden halvleg, før Aalborg kom på tavlen. Jacob Bagersted - tidligere AGK - scorer.
9-14: Anden halvleg sat i gang. Nordsjællland dækker mere offensivt op nu, og det giver pote fra start. En enkelt scoring hentet. Aalborg løber meger sidelæns i angrebet nu. Prøver at finde et modsvar.
PAUSE: Aalborg har solidt forspring på seks mål. Med det spil Nordsjælland har leveret, er det svært at se dem komme igen i den her kamp.
8-14: Aalborg-spilleren Jakobsson kan for alvor finde målhjørnerne i dag. En ny torpedo kiler sig utageligt ind.
7-13: Tre minutter igen. Seks mål foran for Aalborg. Det ser solidt ud kort før pausen. Nordsjællands spil kan i bedste tilfælde kaldes for apatisk og opgivende.
7-11: Det er hjemmeholdet, der er bedst. Generelt to meget svingende mandskaber i denne sæson, og det ligner umiddelbart Aalborg, der har ramt den bedste dag. Nordsjælland hænger dog på i kampen.
6-9: Jonas Larholm står med bolden, finter flot og sender bolden op i det fjerne målhjørne. Flot kasse!
5-8: Aalborg udbygger, og Nordsjælland forlanger timeout. Det er altså heller ikke meget, der går deres vej lige nu. Angrebet mangler ideer.
5-7: Der er kommet mere rytme i spillet på begge hold. I det hele taget en lidt pænere håndboldkamp. Nordsjælland kommer lidt længere frem i forsvaret.
4-6: Smæk! Jakobsson hamrer den ind fra distancen. Aalborg er to mål foran. Nordsjælland brænder videre i angrebet...
4-5: Aalborg har en smal føring. Det er stadig mere intenst end målrigt i hallen. Erevik har fået godt fat i målet for hjemmeholdet.
4-4: Nordsjælland får hul på bylden igen. En meget lige kamp, hvor der bliver gået til den i forsvaret.
3-4: Aalborg kommer foran. Nordsjælland kom foran med tre mål nærmest indenfor et minut, men har altså ikke scoret siden.
3-2: Det er som om, at spillerne ikke rigtig har fået skruet hænderne rigtigt på i dag. Der bliver brændt temmelig meget. Senest på straffekast af Tvedten.
3-2: Efter en lidt sløj start er Aalborg kommet bedre med. Nordsjælland har haft chancerne til at starte med en solid føring, men afslutningerne har været for ringe. Hjemmepublikummet trommer løs.
1-0: Nordsjælland kommer bedst fra start. Oppe med to efter bare et minut. Ikke den start hjemmeholdet havde håbet på. Nicolai Koch-Hansen scorer sidste mål på kontra.
FØR KAMPEN: Den første semifinale endte med en sejr på 29-25 til AGK over et godt fightende Ajax-mandskab.