05-02-12: 15:37 | opd. 05-02-12: 17:32 | af: Jonas Fjordside, jofj@tv2.dk i Gigantium
Mikkel Hansen forstår ikke tuderiet over Snorri Gudjonssons røde kort onsdag.Aalborg Håndbold har et feststemt publikum i ryggen, når de søndag skal forsøge at vriste titlen som vindere af pokalturneringen ud af hænderne på de bar-armede AGK-spillere.
Tager Mikkel Hansen og de andre verdensstjerner endnu en titel, eller kan Aalborg levere overraskelsen? Følg med LIVE herunder.
HUSK AT TRYKKE F5 FOR AT OPDATERE!
SLUT: AGK ER POKALVINDERE 2012 MED CIFRENE 32-26
30-25: Bagersted brænder alene mod Steinar Ege. I den anden ende scorer Atlason. Kampen synes afgjort nu.
29-24: Den hedder fire mål og tre minutter for Aalborg. Ikke umuligt, men heller ikke sandsynligt.
28-23: Henrik Mølgaard får smidt en reducering ind. Men tiden er altså meget knap. Atlason bliver vist ud, men hvis Aalborg skal udrette mirakler i slutfasen, så skal der fart på!
28-21: Aalborg viser i hvert fald, at de tror på det. Den tidligere AGK'er Jacob Bagersted er sidste mand i et kontraangreb, og han svigter ikke. Der dækkes meget offensivt i Aalborgs forsvar.
27-20: Aalborg går op med en mandsopdækning på Atlason. Det etablerede forsvar står egentlig okay, men der bliver lavet for mange fejl i angrebet, og så løber AGK altså bare ned og scorer. Ti minutter igen og AGK oppe med syv. Det ligner en umulig opgave.
26-18: Aalborg har parkeret målmaskinen, mens AGK bare kværner videre. Hvidt redder. Hansen scorer - og som det går nu - AGK vinder.
24-18: Så leverede Hvidt så lige en pragtredning. Gudjon Sigurdsson scorer efterfølgende for AGK. De ærmeløse spillere kan så småt lugte triumfen nu.
22-18: Der sker ting og sager! Mikkel Hansen får en aflevering, der bliver vippet videre bag om ryggen i blinde. EM-helten sætter den sikkert ind. Kort efter er der nye brokkerier, da AGK får smidt en mand ud. Målene flyver ind nu. Ingen af målvogterne har haft en særlig god dag.
20-17: Der er masser af tænding på i kampen, og spillerne brokker til dommerne tit og ofte. De leverer heldigvis også underholdende håndbold. AGK slår til på kontra hvor selveste Lars Jørgensen får scoret.
18-17: Aalborg er vågnet betydeligt op i anden halvleg. Det skal dog siges, at AGK-forsvaret ikke spiller på vanligt niveau. Kombinationen kan ende med et pokaldrama, og det tager vi da også med.
17-16: Mikkel Hansen giver AGK lidt luft, men kort efter udvises Lars Jørgensen. Kjelling fortsætter sit show og sætter den flot ind. En nøgleperiode i kampen.
16-15: Hvad så nu AG København? Aalborg er kun nede med en enkelt nu. Mølgaard gør det for hjemmeholdet.
16-13: Aalborg er kommet fint i gang med anden halvleg. Stefansson er lige blevet vist ud i to minutter. Gylden mulighed for at få kontakt.
15-11 VED PAUSEN
15-11: Aalborg holder kontakten med favoritterne. Hjemmeholdets bedste, Kriatian Kjelling, scorer igen. Hedin brokker sig på sidelinjen og modtager det gule kort. Der har været et par kendelser, der måske har været lidt med AGK.
14-10: Det er altså ikke for sjov, at Boldsen kun spiller forsvar. I en kontra modtager han bolden helt blank, men i sin forvirring over pludselig at stå med en målchance får han lavet en besynderlig dribling, der rammer ham selv på benet.
14-9: Så vågnede islændingen Sigurdsson op. Han leger med Erevik ude fra sin venstrefløj. Scorer efter behag.
13-9: Nu skal Aalborg passe på. Målene falder meget hurtigt fra AGK. Kristian Kjelling er kommet ind igen, og leverer en ny livline.
12-8: Aalborgs Jonas Larholm scorer i undertal for hjemmeholdet, men AGK spiller igen kontrolleret. Erevik bliver skudt i sænk inde i målet.
10-7: Så fik selvsamme Kjelling en udvisning, der prompte blev straffet af AGK. Klassisk overtalsspil. Plads på fløjen og Ekberg siger jatak.
9-7: Kjelling scorer og sikrer, at AGK ikke stikker af. Meget vigtigt mål.
9-6: Mikkel Hansen er ved at skyde sig varm. Endnu en gang kommer Aalborgs forsvar for langt tilbage. Kræs for spillere som Stefansson og Hansen, der boltrer sig. Aalborg forlanger timeout.
8-5: AGK sætter turboen på. Mikkel Hansen og Stefansson scorer. Steinar Ege er kommet ind i målet, og han starter med at plukke et straffekast. Momentum er tippet øst for Storebælt nu.
5-5: Alt lige igen. Håvard Tvedten sætter udligningen ind på en ripost fra Kasper Hvidt. Hod Aalborg har Erevik haft et par gode aktioner i målet.
5-4: Aalborg får reduceret. Vigtigt at holde trit med AGK i starten af kampen. Det er fin og seværdig håndbold lige nu.
4-2: Spillerne begynder at lunte rundt for at holde sig varme. Det er blevet skiftet dommerpar. Nu dømmer Gjedding og Hansen.
4-2: En mindre spilafbrydelse. Den ene af kampens to dommere, Jens Nybo, er blevet skadet. Reservedommeren skal lige klæde om før spillet genoptages.
4-2: Aalborgs forsvar kommer til at stå meget dybt, så AGK-spillerne kommer nemt til gode skudmuligheder.
3-1: Jonas Larholm sætter et straffekast begået mod Kjelling sikkert forbi Kasper Hvidt. Aalborg på tavlen til publikums store begejstring. I den anden ende er Stefansson brandvarm og har lavet to kasser.
1-0: Så er kampen kommet i gang. Aalborg starter i angreb, men mister bolden. AGK spiller sig godt igennem og Rene Toft åbner ballet i årets pokalfinale.
FØR KAMPEN: I lørdagens semifinaler vandt AGK over Ajax og Aalborg besejrede Nordsjælland.
FØR KAMPEN: Der er god stemning på lægterne. AGK's medrejsende fans har fundet både klappølser og trommer med hårdt prøvede skind frem. Der buldres løs mens spillerne varmer op på banen.