05-02-12: 19:41 | opd. 05-02-12: 20:09 | af: Jonas Fjordside, jofj@tv2.dk
Foto: ScanpixDet er mere end bare rygter, når der bliver talt om svenske Kim Andersson, der til daglig spiller i tyske Kiel, og den danske topklub AG København.
Det indrømmer klubejer Jesper 'Kasi' Nielsen over for sporten.tv2.dk.
"Skal vi ikke sige, at vi snakker med hinanden, og at vi håber at finde en løsning. Han passer perfekt ind i vores strategi her. Vi forventer, at Olafur (Stefansson, red.) spiller et år mere, og Andersson har kontraktudløb i 2013, så det vil passe helt perfekt, og jeg synes han er en fantastisk spiller," lyder det rosende fra klubejeren, der understreger:
"Det er mere end rygter. Når en spiller siger, at han synes en klub er interessant, så er der noget om det. Kim Andersson er en super interessant spiller. Det gode ved ham er, at han også synes at AGK er rigtig interessant. Det plejer jo at være en god start til et langt samarbejde."
For nylig hentede AG København svenske Frederik Petersen som erstatning for Gudjon Sigurdsson, der rygtes til netop Kim Anderssons klub Kiel.