Ingen 'dumme' kommentarer fra Hvidt

Champions League ­ THW Kiel ­ AG KøbenhavnFoto: Scanpix

AG Københavns målvogter Kasper Hvidt var i lang tid en sikker sidste skanse på det danske herrelandshold, men han valgte at stoppe karrieren i rødt og hvidt efter EM i 2010.

Derfor kunne han som resten af Danmark kun se til, da landsholdet hev EM-guldet i land i Serbien. Nu venter et OL i London, men end ikke udsigten til det kan få Hvidt til at tvivle på sin beslutning om at stoppe.

"Nej tværtimod. Det er ikke bare sådan, at man kan spille en kamp for landsholdet. Du bruger to-tre måneder på det om året ved siden af klubben. Jeg er ikke på et punkt i mit liv, hvor jeg vil bruge det ekstra på håndbold," siger Kasper Hvidt tilsporten.tv2.dk.

Han har dog været henne og klappe EM-heltene Mikkel Hansen og brødrene Toft forsigtigt på skuldrene efter triumfen.

"Jeg har sagt tillykke til dem, men det ville være idiotisk at stå og sige et eller andet dumt. Men selvfølgelig har jeg lige sagt tillykke," lyder det fra Hvidt.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også