Tvis forlænger med ligatopscorer

Mette GravholtMette Gravholt fortsætter to år mere i Team Tvis
Foto: Scanpix

Team Tvis Holstebro har forlænget aftalen med topscoreren i Dame Håndbold Ligaen Mette Gravholt.

Dermed har midtjyderne papir på den 27-årige stregspiller i yderligere to sæsoner, og nu håber hun på, at der venter oplevelser på den helt store scene med holdet.

"Jeg går efter at spille Champions League med Team Tvis Holstebro. Måske ikke i næste sæson, men så sæsonen efter. Det er et realistisk mål," siger Mette Gravholt i en pressemedde-lelse.

"Også at vi kommer til at spille med om medaljer. Det er det, man håber på inderst inde."

Drømmer om landsholdet
Derudover har stregspilleren også et håb om, at hun bliver fundet god nok til at komme på landsholdet. Før Vm i Brasilien var hun en del af Jan Pytlicks bruttotrup.

"Selvfølgelig har jeg stadig ambitioner om landsholdet, ellers kunne jeg lige så godt stoppe. Han ved, hvad jeg bidrager med. Jeg giver ikke op, men bliver ved med at udvikle mit forsvarsspil," siger Mette Gravholt.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også