22-02-12: 21:10 | af: Allan Rossen, alro@tv2.dk
Foto: ScanpixDe første spæde tegn på krise begynder at vise sig i håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg, der onsdag aften igen måtte forlade banen uden en sejr.
Denne gang tabte det midtjyske tophold hjemmekampen til Viborg HK, der i Silkeborg Hallerne overraskende vandt 29-27 efter at have ført 13-11 ved pausen.
Med otte mål blev gæsternes Marvin Nartey topscorer, mens landsholdsspilleren Rasmus Lauge var flittigst scorende hos hjemmeholdet.
AGK vandt i Skive
Resultatet betyder, at Bjerringbro-Silkeborg ikke har vundet i de seneste tre kampe i ligaen, hvor midtjyderne nu er langt efter førerholdet AG København.
Københavnerne udnyttede nemlig midtjydernes nedtur til at udbygge sit forspring til hele ni point, da de på udebane uden problemer besejrede oprykkerne fra Skive med 28-17.
Dermed er de forsvarende mestre tæt på at sikre sig sejren i grundspillet, hvor både AG København og Bjerringbro-Silkeborg mangler fem kampen.