16-03-10: 21:55 | af: Ritzau
Foto: ScanpixHerning Blue Fox bliver blandt de fire mandskaber, der skal kæmpe om at vinde DM-guld i ishockey.
Det blev en realitet, da midtjyderne, der 14 gange har vundet guld, tirsdag vandt med 2-1 i den femte kvartfinale kamp mod Esbjerg. Med sejren vinder Herning kvartfinaleserien med 4-1.
Sejren blev sikret midtvejs i tredje periode, da Lasse Sandgaard efter godt 50 minutter sendte pucken i mål.
Selv om de to mandskaber var jævnbyrdige i grundspillet i AL Bank Ligaen, så sluttede Esbjerg dengang på fjerdepladsen, mens Herning endte to placeringer dårligere.
Sidst Herning vandt DM-guld var i 2008.
Mandag aften blev Sønderjyske og AaB klar til semifinalerne. Frederikshavn og Rødovre kæmper om den sidste plads.