Alonso udnyttede rivalers udtur

Formel 1Her er Red Bull-racerne stadig med i løbet. Bag dem lurer Fernando Alonso - den senere vinder.
Foto: Scanpix

Red Bull-kørerne Sebastian Vettel og Mark Webber startede forrest i det koreanske Formel 1-grand prix, men nåede aldrig krydse målstregen, og det udnyttede Ferraris Fernando Alonso i den grad til fulde.

Spanieren vandt nemlig løbet foran bri­ten Lewis Hamilton og holdkammeraten Felipe Massa. Samtidig rykker han til tops i VM-stillingen inden de to res­terende grand prix'er i kalenderen.

Fernando Alonso har nu 231 point, mens Mark Webber følger efter med 220 po­int og Lewis Hamilton med 210 point.

For Mark Webber og Sebastian Vettel blev det koreanske grand prix noget af en katastrofe. I et kaotisk løb matret af tung regn gled australske Webber af banen og måtte udgå, mens tyske Vettel måtte se sejren glide af hænde i omgang 46, da hans motor brændte sammen på et tidspunkt, hvor han ellers førte løbet. Han er nu firer i VM-stillingen, noterer for 206 point.

Kun 15 ud af 24 startende biler formåede at kører løbet til ende, mens der også var nedtur for den forsvarende verdensmester Jenson Button, der slet ikke fik point, og derfor sandsynligvis har forspildt chancen for at forsvare sin titel. Han er nu 42 point efter Fernando Alonso, og der kan maksimalt vindes 50 point i de to sidste løb.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også