Webber skuffer Red Bull-boss

Mark WebberFoto: Scanpix

Chefen for det succesrige østrigske Formel 1-hold Red Bull, Christian Horner, er skuffet over sin australske kører Mark Webber.

Da australieren brækkede sin skulder før det vigtige Grand Prix i Japan i oktober, undlod han at fortælle sin chef om uheldet.

- Det er åbenlyst skuffende, at Mark ikke fortalte mig om det, siger Christian Horner til britiske The Telegraph.

Skal holde sig fit
Mark Webber brækkede sin skulder i et styrt på sin mountainbike. Det er anden gang, at et cykelstyrt koster Mark Webber en skade.

- Det er et krav, at vore kørere holder sig fit. Det virker som om, at cykler er en dårlig idé for Mark, så måske skulle han helt holde sig fra dem, siger Christian Horner.

Red Bull vandt verdensmesterskabet med tyske Sebastian Vettel, mens Mark Webber sluttede på tredjepladsen

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også