McLaren brød Vettels sejrsrække

Lewis HamiltonMcLarens Lewis Hamilton foran Sebastian Vettel ved det kinesiske grand prix.
Foto: Scanpix

Englands Lewis Hamilton vandt det kinesiske Formel 1 grand prix søndag og satte dermed en stoppe for verdensmesteren Sebastian Vettels sejrsrække.

Vettel fra Red Bull havde ellers vundet fire løb i træk, men McLaren-køreren Hamilton slog ham med 5,1 sekunder.

Vettels holdkammerat Mark Webber startede som nummer 18 i Shanghai, men sluttede på en imponerende tredjeplads.

Pitstops afgørende
Da løbet skulle afgøres, havde Hamilton de friskeste dæk, og overhalede Vettel med fem omgange igen.

"Tillykke til Lewis og Team McLaren. De gjorde det rigtig godt," sagde Vettel efter løbet.

Den 23-årige tysker valgte blot at tage to pitstops, mens Hamilton tog tre, og det viste sig afgørende mod løbets slutning.

Glad englænder
- Det var ufatteligt. Bilen føltes god, og jeg forsøgte at passe på dækkene, men samtidig køre hurtigere. Det var et af mine bedste løb i det hele taget, konstaterer verdensmesteren fra 2008.

Trods det missede hattrick af sejre fører Vettel sikkert an i VM-stillingen med 68 point.

Hamilton er nu toer med 47 point, og derefter følger Button med 38 og og Webber på 37.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også