Button bedst i Formel 1-vandet

Jenson ButtonFoto: Scanpix

Efter en fantastisk finish og en afgø­rende overhaling på sidste omgang lyk­kedes det for Jenson Button at vinde Formel 1-grand prixet i Montreal foran Sebastian Vettel.

Briten havde seks pitstop undervejs, men kom alligevel først over stregen i et løb, der ellers truede med at komme til at handle mere om vand end om hestekræfter.

Regnen stod nemlig ned i stride strømme hen over den canadiske by allerede inden starten, og løbet måtte afbrydes i to timer undervejs på grund af den kraftige nedbør.

Hamilton kørte sammen med Button
Efter godt 24 af 70 planlagte omgange var regnen så kraftig, at de røde flag måtte ud, og løbet blev afbrudt.

Inden da var Lewis Hamilton allerede udgået efter et sammenstød på ottende omgang med sin teamkammerat, Jenson Button.

Hamilton lå lige i hælene på Button og forsøgte en overhaling, hvor han imidlertid blev presset ud i autoværnet og ødelagde et hjulophæng.

Jenson ButtonJenson Button skyller det både Formel 1-grand prix i Montreal ned med sejrs-champagne.
Foto: Scanpix

Button kører galt - igen
"Jeg følte, at jeg var godt på vej på ydersiden, men han træk ud til siden. Jeg ved ikke, om han så mig, men jeg havnede altså i barrieren," siger Hamilton, der forinden også havde været i nærkontakt med Michael Schumacher og Mark Webber.

Efter to timers afbrydelse var der ophold i regnen, og løbet kunne fortsætte.

Det var dog dårligt kommet i gang igen, før Button igen var involveret i et nyt uheld. Han kolliderede med Fernando Alonso, der måtte udgå, og så kom safety car på banen igen.

Vettels svipser koster sejr
Det gjorde den også med 10 omgange igen, og det betød at feltet blev klumpet helt sammen inden afgørelsen.

Her afviste den førende Sebastian Vettel længe sine forfølgere og lignende en mand, der var på vej til sin sjette sejr af syv mulige i sæsonen.

På sidste omgang udnyttede Button imidlertid en lille svipser af Vettel og lagde sig i spidsen af løbet kort før stregen.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også