23-07-11: 15:11 | af: Anders B. Rasmussen, anra@tv2.dk
Mark Webber starter først, når det tyske grand prix sættes i gang søndag.Mark Webber viste sig lørdag hurtigst i kvalifikationen forud for det tyske grand prix og sikrede Red Bull-teamet pole position, når det tyske grand prix sættes i gang søndag.
McLarens Lewis Hamilton sluttede af med en fremragende omgang og kørte sig ind på anden startposition, mens den forsvarende mester Sebastian Vettel starter som nummer tre.
Det er 10. gang i år, at Red Bull starter et Formel 1-løb fra pole position. Den tidligere mester Fernando Alonso starter som nummer fire.
Svære forhold
Den seneste vejrudsigt melder om 84 procents chance for regn, når de 60 omgange skal afvikles søndag.
Vettel, som fører den samlede VM-stilling, jagter sin første sejr på hjemmebanen i Tyskland mens holdkammeraten Webber samlet ligger nummer to.
Fernando Alonso og Lewis Hamilton indtager henholdsvis tredje og fjerdepladsen i VM-stillingen.