30-07-11: 16:02 | af: Ritzau / jofj
Foto: ScanpixSebastian Vettel er tilbage i front, når Formel 1-feltet søndag kører det ungarske grand prix.
Vettel måtte i sidste weekend se Lewis Hamilton tage sejren i det tyske grand prix, men lørdag fik Vettel revanche, da han i kampen om pole position henviste Lewis Hamilton til en andenplads.
Sebastian Vettel og hans Red Bull-hold fører suverænt den samlede Formel 1-stilling.
Vettel måtte dog se sin holdkammerat Mark Webber blive en skuffende nummer seks, mens Lewis Hamiltons McLaren-Mercedes-makker Jenson Button blev nummer tre.